ABC

DEF

GHI

JKL

MNO

PQR

STU

VWXY

ZÆØÅ


Få det månedlige nyhedsbrev og vær på forkant med nyhederne om kæledyrs sundhed og sygdom

Klik her for at tilmelde dig nyhedsbrevet

Vaccination af Kat

Christina Brock

Hvorfor skal min kat vaccineres?
Som ejer, vælger man at lade sin kat vaccinere, for at den skal danne et højt ind-
hold af antistoffer mod bestemte sygdomme. Antistofferne findes i blodet. Det giver katten den maksimale beskyttelse, hvis den udsættes eller eksponeres for den givne sygdom. På den måde er kroppen beredt på infektionen, fordi den allerede har dannet antistofferne. En kraftig infektion eller et sygdomsudbrud med en ny virusstamme kan alligevel "bryde igennem" hos vaccinerede katte, men sygdoms-
forløbet er ikke kritisk og ender derfor ikke dødeligt.

  • Killinger får antistoffer mod de sygdomme som deres mor har antistoffer imod igennem råmælken. Det kaldes de maternelle antistoffer. Disse antistoffer bevarer deres virkning indtil killingen er ca. 11-15 uger gammel. Efter det tidspunkt i killingens liv skal den selv til at danne antistoffer
  • Killinger kan vaccineres ned til 8 ugers alderen, men er moderkatten vaccineret inden parringen, kan man med fordel vente med at vaccinere killingerne til 12-ugers alderen.  Således er det muligt at beskytte killingen i den periode, hvor den overgår fra at have hunkattens antistoffer og til selv at skulle producere dem.
  • Killinger kan vaccineres med 2 vacciner med 3-4 ugers mellemrum.  Det kaldes en basisvaccination. 
  • Alle katte kan derefter revaccineres mod de samme sygdomme, når de er et år gamle.
  • Voksne katte, som tidligere har været vaccineret, skal vaccineres med det interval, som vaccineproducenten anbefaler.

Hvor længe holder en vaccination?
Katte reagerer individuelt på vaccination og de reagerer også forskelligt i udviklingen af antistoffer imod forskellige sygdomme. Således er en kat beskyttet
i varierende længde mod forskellige sygdomme. Vaccination mod herpesvirus, calicivirus, klamydia og felin leukæmi holder i et år. Vaccination mod kattesyge - også kaldet panleukopeni- holder i 3 år.

I dag findes vacciner mod de virussygdomme katte får. Vaccinerne kan beskytte mod en enkelt sygdom, så kaldes de monovalente eller beskytte mod flere sygdomme, så kaldes de polyvalente. De mange muligheder betyder, at man kan planlægge et vaccinationsprogram, som den enkelte kat har behov for. Når man laver en sådan vaccinations strategi, er det vigtigt at forstå, at selvom katten er vaccineret mod f.eks. chlamydia, kan katten alligevel blive inficeret. Det sker, hvis smittetrykket - også kaldet challenge - er tilstrækkeligt højt. 

Hvor ofte skal min kat vaccineres?
Kattens miljø spiller en væsentlig rolle, når man skal vurdere den enkelte kats risiko for at møde de pågældende sygdomme. Eksempler på miljøer med højt smittepres som bevirker, at din kat tilhører en risikogruppe, er:

  • Katte, som opholder sig i katterier.
  • Import af smittebærere, er en af de hyppigste årsager til at virussygdomme introduceres til et katteopdrætteri.
  • Katte, som bringes sammen i kattepensioner eller dyreinternater.
  • Katte, som deltager i mange udstillinger.
  • Katte, som er udekatte og møder ikke-vaccinerede katte.
  • Lokale epidemier af f.eks. katteinfluenza.

De traditionelle vaccinationsintervaller, hvor katte blev revaccineret mod panleu-
kopeni og rhinotracheitis(calici + herpes) hvert år, er nu erstattet af individuelle vaccinationsprogrammer.  I dag vil en vaccinationsstrategi, hvor man årligt giver en booster mod herpes og calicivirus og udelukkende vaccinerer mod panleukopeni hvert tredje år være en god grundbeskyttelse. I tillæg til disse vacciner, kan man så vælge om man vil have katten vaccineret mod klamydia og leukæmi.

Er der risiko i forbindelse med vaccination?
Normalt er der ikke nogen risiko forbundet med selve vaccinen. Der vaccineres mange katte, og der er årligt meget få katte, som får alvorlige komplikationer. Det er vigtigt at skelne mellem meget lette bivirkninger, som kan forventes, og så de egentlige komplikationer.

Lette, forventelige bivirkninger er: Den hyppigste reaktion på vaccinen er, at nogle katte, specielt killinger, reagerer med træthed og evt. appetitløshed den dag, de er blevet vaccineret. Ind imellem ses også forhøjet temperatur, som skal være over-
stået på mindre end 2 døgn.  Nogle gange ses lidt reaktion omkring indstiksstedet, med kløe og let hævelse, men det fortager sig som oftest i løbet af et par uger.

Egentlige komplikationer: Meget få katte er allergiske overfor vaccinationen. Disse katte udvikler indenfor et kort tidsrum, som regel under 10 minutter, anafylaktisk chok overfor vaccinen. I de tilfælde er det vigtigt at komme tilbage til dyrlægen så hurtigt som muligt, så man kan behandle katten mod anafylaksis. Drægtige katte skal ikke vaccineres og det er heller ikke tilrådeligt at vaccinere en kat, mens killingerne dier.

Disse meget få tilfælde med komplikationer skal sammenlignes med de kvaler og sygdomme, som en ikke-vaccineret kattebestand skulle igennem, hvis man ikke benyttede denne profylaktiske behandling.

Du skal kontakte dyrlægen, hvis…

  • du lige har overtaget en killing, som skal have sin første vaccination. Dyrlægen vil i den forbindelse lave en grundig sundhedsundersøgelse. 1. vaccination kan foretages fra 8-ugers alderen.  Hvis du kender moderkattens vaccinationsstatus, og ved at hun er fuldt beskyttet, kan du vente med at få killingen vaccineret til den er 12 uger.
  • din kat skal have lavet et årligt sundhedseftersyn og du i den forbindelse skal have katten vaccineret, mod herpes eller calicivirus. Husk at aktten hvert tredje år skal vaccineres mod panleukopeni.
  • i visse situationer kan man med fordel vælge at vaccinere mod FeLV og Klamydia.
  • du skal ud at rejse med din kat

 

Del