| |
|
|
|
Finn Jørgensen
 Navn: Finn Jørgensen Født: 1960 Dimitentår: 1987 E-mail:
Jeg blev færdiguddannet som dyrlæge i 1986. Efter studietiden blev jeg ansat på Højbjerg Dyreklinik i Århus, hvor jeg udelukkende beskæftigede mig med hunde, katte, andre kæledyr og heste. I sommeren 1987 var jeg med til at etablere Centrum Dyreklinik i Rødovre, som er en specialiseret kæledyrspraksis.
Centrum Dyreklinik har siden da været gennem en rivende udvikling, men heldigvis har der været tid til en del efteruddannelse. I 1997 blev jeg således færdiguddannet som fagdyrlæge inden for sygdomme hos hund og kat.
1.maj 1999 gennemførte jeg sammen med mine kolleger det meget spændende projekt at flytte Centrum Dyreklinik til nye meget større lokaler: Flytningen indebar også integrationen af en stor butik, Dyrenes Butik i firmaet.
Siden starten af 2000 har jeg sideløbende med mit job som dyrlæge arbejdet som direktør i Netdyredoktor A/S.
Mine faglige hovedinteresser er især kirurgiske sygdomme. Jeg beskæftiger mig desuden en del med practice management dvs. kundepleje, personalepolitik, markedsføring, klinik- og butiksdrift.
Jeg er gift med Sanne og vi har to dejlige "tøser", Pernille og Mathilde og en søn Rune. Familien består endvidere af hunden "Petra", katten "hr. Kat" samt masser af høns og kaniner.
Fritiden bruger jeg oftest sammen med familien. Men ellers dyrker jeg sport: løb, roning , cykling og skiløb. En tur med fiskestangen og et par gode venner hører også til en af favoritdisciplinerne.
CV 1986 Kandidat 1986-1987 Ansat v. Højberg Dyreklinik, Århus 1987 Medtifter af Centrum Dyrehospital, Rødovre 1999 Etablerede m. kollegaer Dyrenes Butik, Rødovre 2000 Direktør Netdyredoktor.dk
 |
|
|