| |
|
|
|
Røntgen og scanning

Røntgen
På Centrum Dyrehospital har vi netop fået et af europas mest avancerede digitale røntgenapparater (IDEXX DR 1417 system). Det har en utrolig høj opløselighed, hvilket gør os istand til at foretage alle typer røntgenundersøgelser - også på meget store hunde. Udover normale røntgenoptagelser har vi også ekspertise i kontrastundersøgelser af: - Mavetarmsystemet for at undersøge forekomsten af fremmedlegemer, kræft, sår og tarmslyng
- Urinvejene for at undersøge for kræft, urinvejssten, sår og meget andet
- Leddene for at undersøge for ledmus, gigt og andre skader
- Rygmarven for at undersøge for diskusprolaps, kræft, trykninger og blødninger
- Hjertet for at undersøge for hjertelidelser, her specielt medfødte lidelser
Vi har stor erfaring med specielle stressoptagelser i forbindelse med haltheder og ryglidelser
   |
|
|
Scanning
I specielle tilfælde samarbejder vi med Ulrik Westrup, som er dyrlæge med ultralydsscanning som speciale. Han kommer ud til Centrum Dyrehospital med sit udstyr, som er bygget ind i en stor lastbil. Ultralydsscanning har stor værdi ved bløddelslidelser i hjerte, nyrer, leveren, mave, tarm, milt, lunger og andre organer i brysthule og bughule. Ligeledes bruges ultralydsscanning hyppigt ved drægtighedsundersøgelser. Desuden har Ulrik en MR scanner. MR scanning bruges oftest ifm. lidelser i hjerne og rygmarv, f.eks. discusprolaps og kræft og udføres på fuldt bedøvet dyr. Ulrik har i sin lastbil alle midler til narkose o.lign. der opfylder alle sikkerhedsmæssige krav. Læs mere om:  |
|
|
|