Lungeorm hos hund blev første gang konstateret i Danmark i 1999 og ses primært på Sjælland. Dens latinske navn er Crenosoma vulpis
Lungeormens livscyklus ligner meget hjerteormens, men med den forskel, at larverne ikke invaderer hjertets blodkar, men lever i kun i lungerne.
Sygdommene opstår mest hos yngre hunde, og det skyldes formentlig, at hvalpe er mere tilbøjelige til at spise snegle end de lidt ældre hunde. Hvad er symptomerne?
Da begge typer orm invaderer lungevævet og medfører irritation og forandringer, her vil symptomerne på begge ormeangreb ofte være de samme, som man ser ved lungebetændelse:
• Hoste
• Nedsat udholdenhed
• Hurtig vejrtrækning
• Nedsat appetit og dermed vægttab
Da hjerteorm derudover lever i hjertet og blodbanerne, kan det medføre andre og farligere symptomer:
• Nedsat hjertefunktion med væskeophobninger og hjertesvigt
• Blodmangel
• Blødninger (hud, næse, mund og tarm) p.gr.a. forøget blødningstendens
• Pludselig død
Hvad kan man som hundeejer gøre?
Som forebyggende foranstaltning kan man holde hunden fra områder med høj koncentration af snegle eller frøer, typisk vådområder. Men da selv havesnegle kan indeholde larver, og da rævepopulationen er stor i byerne, kan det være svært at forebygge.
Man bør reagere, hvis ens hund begynder at hoste og virke træt, specielt hvis det er en ung hund. Da infektion med hjerteorm kan medføre dyrets død, bør man reagere hurtigt og ikke lade sig nøje med, at det nok er kennelhoste eller lidt halsbetændelse. Jo længere tid hunden går med disse orm, jo større er chancen for skader på lunge- og hjertevæv, og jo større er risikoen for en livsvarig sygdom og måske hundens død.
Derfor bør man konsultere dyrlægen, hvis ens hund hoster eller virker træt.
Hvordan stilles diagnosen?
Dyrlægen vil lytte på lunger og hjerte. En præcis diagnose vil dog kun kunne opnås ved afføringsprøver. Da larveudskillelsen foregår periodisk, og dermed ikke hver dag, vil man blive bedt om at opsamle afføring hver dag i 3-5 dage, og indlevere det til dyrlægen. Herefter vil der blive undersøgt for larver i afføringen, og typen af ormelarver vil blive afgjort, så man kan iværksætte den optimale behandling. Hvis hunden er i bedøvelse, vil man i nogle tilfælde kunne tage en svaberprøve fra bronchierne og heri påvise larverne. Når diagnosen er stillet, vil man i mange tilfælde tage en blodprøve samt foretage en hjerteundersøgelse med røntgen, ultralyd og elektrokardiogram for at vurdere, om der er sket skade på lungevæv og hjerte. Dette gælder især, hvis der er tale om hjerteorm.
Hvordan behandles hjerte- og lungeorm?
En række ormemidler er effektive mod disse orm. Hvis det er lungeorm, kan man behandle på samme måde som ved almindelige spolorm, det vil sige fuld dosis i kort tid (1-3 dage). Det er mere kompliceret med hjerteorm, da et pludseligt drab af alle ormene i blodkarrene kan medføre en livsfarlig tilstand for hunden. De døde orm kan simpelthen sætte sig som blodpropper eller udskille giftstoffer, som kan medføre en kraftig allergisk forgiftningsreaktion.
Behandling for hjerteorm skal derfor foretages over længere tid, typisk 3 uger, men med halv dosis af ormemidlet.
Dyrlægen vil derefter følge op på behandlingen med fornyede afføringsundersøgelser for at være sikker på, at parasitten er udryddet.
Det vil meget ofte være nødvendigt at lave støttende behandling. Dette vil bero på en vurdering af hundens tilstand. Absolut ro og hyppigt opsyn er vigtigt i hele behandlingsperioden. Hunden vil ofte have udviklet lungebetændelse, og denne skal selvfølgelig også behandles. I nogle tilfælde kan der blive tale om længerevarende indlæggelse, hvor hunden får støttende medicinsk behandling og i sjældne tilfælde blodtransfusion.
Hvordan er fremtiden for din hund, hvis den har haft hjerte- eller lungeorm?
Hvis ikke forandringerne i lunger og hjerte er store, er fremtidsudsigterne gode, da behandlingen normalt er meget effektiv. Dog kan der efter hjerteormangreb være så store lunge- og hjerteskader, at hunden skal på livslang behandling med medicin og måske får en nedsat livskvalitet. Dette vil især forekomme, hvis hunden har gået i længere tid med ormeangrebet uden behandling. Læse mere:  |
