Læs mere om sygdomme og pleje af dyr:
 
Ræveskab

Hvad er skab?
Hudsygdommen skab har spredt sig voldsomt i Nordsjælland det sidste års tid. Skab (Sarcoptes scabiei) forårsages af en lille (0,3 mm) mide, som kan optræde på en lang række pattedyr, herunder mennesket, hvor det kendes under navnet fnat. I disse år er rævepopulationen kraftigt angrebet af skab, hvilket har medført en kraftig reducering i antallet af ræve i dele af landet, bl.a. Bornholm. Da denne variant af skabmiden også kan angribe hunde, har dette medført, at diagnosen skab hos hunde med hudlidelser er blevet kraftigt øget.

Hvordan er livscyklus hos skabmiden?
Skabmiden lever hele deres liv i de yderste hudlag, hvor den graver gange og formerer sig. Æggene bliver lagt i disse gange og udvikler sig her til voksne mider over forskellige larve– og nymfestadier. Hos rævene, som jo ikke får behandling for denne lidelse, kan der være op til 2 millioner mider i huden. Dette medfører så ulidelig en kløe, at rævens fødesøgning forstyrres, og den afmagrer. Samtidig bliver hud og pels ødelagt. Efterhånden er huden en stor væskende og betændt overflade uden pels, hvorfra der kommer et stort væsketab. Denne tilstand vil efterhånden medføre rævens død. Hos gadehunde kan man se de samme problemer som hos rævene. Da vores hunde er under konstant opsyn, vil denne tilstand ikke udvikle sig så slemt, da man som ansvarlig hundeejer selvfølgelig vil kontakte sin dyrlæge, når der er problemer.


Hvad er symptomerne på skab?
Det mest karakteristiske symptom hos hunde med skab er en voldsom kløe. Hudforandringerne, som typisk viser sig som tørre, hårløse, fortykkede og skællende områder, vil især være på ører, albuer, bryst, bug og benene.
Da hunden kløer sig meget, og dermed laver yderligere beskadigelse af huden, kan der komme betændelse, som vil vise sig ved væskende, varme og gullige hudområder.
I nogle tilfælde kan man som eneste symptom se kløe uden påviselige hudforandringer.

Hvordan smitter skab?
Den hyppigste årsag er kontakt med smittede ræve eller hunde, enten direkte eller ved kontakt med hudflager fra et smittet dyr. Smitterisikoen er størst ved høje temperaturer, typisk i sommerhalvåret. Mennesker kan også smittes med denne type skab, men kun sjældent, og det viser sig typisk ved lidt kløe og rødmen på hænderne.

Hvordan kan din dyrlæge stille diagnosen skab?
Før i tiden tog man hudskrab, som så blev mikroskoperet. Men selv ved mange hudskrab var det ikke i alle tilfælde, at man fandt mider. Derfor var behandlingen før i tiden i mange tilfælde baseret på de kliniske symptomer.
I dag kan man ved hjælp af en blodprøve påvise antistoffer mod skabmiden, hvilket har gjort diagnosticeringen meget lettere. Ofte vil man kombinere hudskrabet med en blodprøve, da der kan gå op til 3 uger efter, at hunden er blevet inficeret med skabmiden, før der kan påvises antistoffer.

Hvad kan du gøre som hundeejer?
Da skab smitter ved kontakt til ræve, bør man holde sin hund fra rævens levesteder. Dette vil også nedsætte risikoen for udbredelse af hjerte- og lungeorm. Dette kan dog i mange tilfælde være besværligt, da der er mange ræve i byområderne. Derfor bør man kontakte sin dyrlæge ved tegn på hudproblemer, især hvis hunden kløer sig, da der er mange tilfælde, hvor dette er det eneste symptom.
Hvis din hund får konstateret skab, bør du informere andre hundeejere, hvor din hund har været i kontakt med deres hunde. Samtidig må du ikke lade din hund komme i kontakt med andre dyr, før behandlingen er fuldført.
Hvis din hund færdes i områder med høj smitterisiko, så kan den behandles med receptpligtig medicin, der beskytter i mod smitte i helt op til 4 uger. Kontakt os hvis du ønsker denne behandling.

Hvordan behandles skab?
Her på Centrum Dyrehospital har vi gode erfaringer med at behandle hunden for skab ved at kombinere to produkter. Først vaskes hunden med Sebacil®. Midlet opløses i vand, som du derefter vasker din hund i. 7 dage efter denne vask, skal hunden behandles med Advocate® som dryppes på huden i nakken. Behandlingen med Advocate® gentages herefter 2 gange med 1 måneds mellemrum.
Der findes alternativer til denne behandlingsprocedure, men som udgangspunkt følger vi ovenstående fremgangsmåde.

Der kan blive tale om at foretage supplerende behandling alt efter hudforandringernes karakter: Antibiotikabehandling ved hudbetændelse, kløestillende behandling ved kraftig kløe samt immunstimulerende og hudopbyggende behandling med naturprodukter og plejende shampoo.

Læs mere: