Læs mere om sygdomme og pleje af dyr:
 
Anskaffelse af kæledyr

Anskaffelse af kæledyr – spørg os på Centrum Dyrehospital først!
Dyr er pragtfulde at have og kan give utrolig mange glæder, og derfor er der mange, der hvert år anskaffer sig et dyr. Det kan være en familie, som giver efter for børnenes pres, og det kan være enligtboende, med et moderne udtryk ”singles”, der får et dyr for selskabets skyld. Det kan også være et dyr, der anskaffes til praktisk brug, som f.eks. jagt, træning og udstilling.
Desværre ser vi ind i mellem, at man anskaffer sig et kæledyr på et for løst grundlag. Det kan være et impulskøb, eller det kan være, at forventningerne til dyret har været forkerte eller for store. Som dyrlæger mærker vi dette på en meget sørgelig måde, nemlig at dyrene bliver aflivet. Der aflives ca. 50.000 hunde om året i Danmark, og for de 17.000 hundes vedkommende er det på grund af, at ejer og hund ikke passer sammen. I de mere heldige tilfælde kan vi formidle dyrene videre, men det er heller ikke rart for dyrene med for mange miljøskift.


Vi kan hjælpe!
Hvis man har anskaffet sig et dyr og har problemer med det, så kan vi på Centrum Dyrehospital i mange tilfælde hjælpe, især hvis det drejer sig om adfærdsproblemer. Det bedste er, at kontakte os inden man anskaffer sig et kæledyr for at få en grundig vejledning og diskussion om, hvilket kæledyr der passer ind i dagligdagen. Det kan godt være, at man er sikker på sit valg, men tit er der ting, som man ikke lige har tænkt over. Dyrets temperament, levevis og specielle behov, ligesom mange bliver overrasket over udgifterne til at holde et dyr. Alt dette kan vi informere dig om.

Læs mere: