Mange ejere vælger, at tages deres kæledyr med ud at rejse. I den forbindelse er der nogle regler som skal overholdes. Disse regler varierer afhængig af hvor I rejser hen.
Generelt gælder følgende for rejse med kæledyr inden for EU:
- Hunden/katten skal være ID-mærket (chip eller tatovering).
- Hunden/katten skal have et gyldigt pas.
- Hunden/katten skal være vaccineret mod rabies.
- Der er undtagelser fra reglen hvis I rejser til Sverige, Norge, Storbritannien, Malta eller uden for EU.
For rabiesvaccinationen gælder det, at hunden skal være mindst 4 uger gammel. NB! Der gælder specielle regler, hvis din hund eller kat skal til Sverige eller Norge.
Der skal være gået mindst 21 dage fra den er vaccineret til den må indføres til andre lande. Vaccinen er gyldig i 3 år - såfrem hunden/katten er over 1 år, når den bliver vaccineret. Er hunden/katten under 1 år skal den revaccineres 1 år efter.
Det er altid dyreejeren som er ansvarlig for, at ovenstående forhold er i orden. Vi på Centrum Dyrehospital vil naturligvis gerne hjælpe med råd og vejledning.
Nedenfor er link til relevante sider på fødevarestyrelsen og netdyredoktor, hvor I kan finde den nyeste opdaterede information.