Nytårsangst hos hunde

Min hund er bange for fyrværkeri, hvad kan jeg gøre?

 

Desværre er det kun de færreste hunde der fejrer jul og nytår langt væk fra fyrværkeri. Du kan hjælpe din hund igennem denne periode. Dette kan du gøre ved at skabe rolige omgivelser for din hund, eventuelt supplere ved at lydtræne hunden og i andre tilfælde at give angstdæmpende og beroligende medicin.

Det vigtigt at gøre sig klart, at behandling af angst for fyrværkeri kan være udfordrende og have et langvarigt forløb.

Der er flere forskellige behandlingsmetoder, og i de fleste tilfælde er en kombination af flere metoder den bedste måde at hjælpe hunden på.

På Centrum Dyrehospital opdeler vi hundene i 4 grupper, afhængig hvordan hunden er påvirket af fyrværkeri:

 Gruppe      Beskrivelse      Velegnede produkter  

 

Gruppe 1  

 

Hunde, der bliver angste og nervøse allerede i december ved de første tegn på fyrværkerilyde

 

Anxicalm eller Zylkene i kombination med Adaptil 

 

Gruppe 2

 

Hunde, der første begynder at reagere mellem Jul og Nytår, når fyrværkeriet tiltager

 

Anxicalm eller Zylkene i kombination med Adaptil (evt. Diazepam)

 

Gruppe 3

 

Hunde, der udelukkende reagerer Nytårsaften, men som er både urolige og bange

 

Acepromacin og Diazepam evt. i kombination med Anxicalm, Zylkene og Adaptil 

 

Gruppe 4

 

Hunde, der er lidt urolige Nytårsaften

 

Anxicalm eller Zylkene i kombination med Adaptil (evt. Diazepam)

 

Medicinsk behandling: 

AnxiCalm indeholder bl. a. stoffet L-Tryptophan. Produktet er et håndkøbsprodukt uden bivirkninger. Produktet har i forsøg vist en angstdæmpende effekt.

AnxiCalm findes som dråber og tabl. til hund og kat. 

Zylkene indeholder alpha-casozepine. Produktet er et håndkøbsprodukt uden bivirkninger. Produktet har i forsøg vist en angstdæmpende effekt.

Zylkene findes som tabl til hund og kat. 

Adaptil (håndkøbspræparat) er uden bivirkninger.

Adaptil findes bl.a. som halsbånd til hund og er derfor meget velegnet mod nytårsangst. Det kan med fordel kombineres med AnxiCalm eller Zylkene.

Du kan købe og læse mere om  Anxicalm, Zylkene og Adaptil i vores e-shop. Du kan også købe produkterne på Centrum Dyrehospital. 

Acepromacin/Diazepamer receptpligtige lægemidler, som kun må bruges i samråd med dyrlægen. Produkterne er meget effektive som både angstdæmpende og beroligende midler og er derfor meget velegnet til hunde i gruppe 3.

Produkterne kan hos nogle hunde have bivirkninger.

Kontakt os derfor i god tid, hvis din hund tilhører gruppe 3.

 

Lydtræning:

Det er muligt at lydtræne sin hund ved hjælp af speciel CD. Lydtræning er velegnet til alle grupper fyrværkeriangst og skal startes i rigtig god tid, gerne flere måneder før ønsket effekt.

Du kan købe lydtrænings CD her:

 

Sådan forebygger du angst hos hunden selve Nytårsaften:

  • Du skal motionere hunden godt i dagens løb
  • Undgå stressende motion såsom trække- og fangelege
  • Giv din hund mentale udfordringer med aktiveringslegetøj, søgeøvelser mv.
  • Hundens sidste gåtur bør finde sted sent på eftermiddagen. Hunden skal altid være i snor
  • Tag ikke hunden med ud når skyderiet for alvor går i gang om aftenen
  • Hunden skal helst opholde sig i trygge omgivelser den kender. Sæt eventuelt hunden i et roligt rum
  • Træk gardinerne for, tænd lyset og skru op for radioen
  • Der bør ikke fyres bordbomber af. Aftal eventuelt med naboer og familie at der ikke fyres fyrværkeri af tæt ved huset
  • Undgå at trøste og ynke din hund hvis den er bange, hunden vil fejlagtigt tro at du også er bange for fyrværkeriet. Sæt dig i stedet på hug ved siden af din hund og tal til den i et roligt og opmuntrende toneleje

 

Kontakt Centrum Dyrehospital for nærmere information på telefon: 36 72 02 01.

Rigtig godt nytår til dig og din hund ønskes du af alle os på Centrum Dyrehospital.